Proper's lejemålsside er designet med det formål at hjælpe dig i dine daglige opgaver. Læs videre for at finde forklaringer på de forskellige visninger og nogle eksempler til hvordan du bruger filtrering til hurtigt at finde nøgleoplysninger.
Overblik
Overblik har til formål at give dig et hurtigt overblik over den aktuelle status for dine lejemål. Se flere eksempler af de forskellige statusser her. Hvem bor i øjeblikket hvor, hvem er ved at flytte ud og hvor har du tomgang. Hvis du kun vil se dine aktive lejeforhold kan du blot klikke på Aktiv. Så filteres ledige lejemål fra.
Vi ved det er vigtigt at vide om dine lejere har betalt. Du kan blot klikke på Negativ balance til og se dine aktuelle lejere med en negativ balance.
Har du forskellige typer lejemål og ønsker at skelne mellem dem? Så kan du tilføje tags på lejeforholdet, som vises i kolonnen Tags.
Tomgang
Med visningen Tomgang kan du administrere aktuelle eller kommende ledige lejemål. Her får du indsigt i de næste 3 måneder. Vi har også automatisk beregnet dit økonomiske tab i forbindelse med tomgang:
- Lejeniveauet pr. lejemål er baseret på seneste lejeniveau.
- Det månedlige tab beregnes ved at lægge lejen sammen på tværs af alle ledige lejemål pr. kalendermåned.
Klik på en række for at få adgang til flere oplysninger om tidligere eller potentielt kommende lejeforhold.
Kladder
Siden Kladde viser alle dine kladder, der er i gang, samt lejeforhold, der afventer gennemgang af Proper. Ved at klikke på en kladde kan du se dens status og forstå, hvilke opgaver der stadig mangler at blive udført. Under filteret Afventer gennemgang kan du se, om nogle af dine lejeforhold i øjeblikket er ved at blive gennemgået af Proper, før automatisering kan aktiveres. Hvis listen er tom, er der ingen lejeforhold, der venter på at blive gennemgået af Proper.
Flytning
Visningen Flytning giver et overblik over kommende eller nylige ændringer i dine lejeforhold, grupperet efter lejemål.
Hvis du vil se, hvor mange lejemål der snart får en ny lejer, skal du klikke på Flytter ind. Visningen er sorteret efter den nærmeste indflytningsdato, så du hurtigt kan se kommende relevante dage, fx for at planlægge overdragelse af nøgler. Filteret Flytter ud fungerer på samme måde og viser kommende udflytninger i rækkefølge efter nærmeste dato.
Et andet formål med denne visning er at sikre, at ingen af dine nyligt fraflyttede lejere skylder dig penge. Find denne information under filteret Flyttet for nylig.
Bemærk at visningen Flytning dækker en tidsramme på tre måneder. Det betyder at lejeforhold med slutdatoer længere ude i fremtiden ikke bliver vist her.