Proper giver dig mulighed for hurtigt at kopiere data fra et lejeforhold til et andet, hvilket strømligner processen med at onboarde en ny lejer.
Opsæt nemt et ny lejeforhold
Når du opretter et nyt lejeforhold har du mulighed for nemt at kopiere informationen fra et eksisterende lejeforhold til det nye. Så sparer du en masse tastearbejde.
Følgende oplysninger kopieres:
- Betalingsindstillinger: Dette omfatter faktureringsplanen (månedlig, kvartalsvis, årlig eller brugerdefineret), regler for forfaldsdato, momsindstillinger, og om der skal sendes en faktura med betalingsanmodninger.
- Fakturaposter: Kopierer de tilbagevendende faktureringselementer, såsom lejen.
- Lejeregulering: Hvis du har indstillet lejeregulering efter NPI, beløb eller procentvis stigning, overfører Proper det til din nye lejekontrakt. Bemærk, at hvis du har en brugerdefineret opsætning, såsom at springe visse år over, vil lejereguleringen ikke blive kopieret.
- Indstillinger for depositum og forudbetalt leje: For at kopiere depositum og forudbetalt leje ser Proper på de regler, du har angivet. Hvis du fx har indstillet at depositum er lig 3 måneders leje, vil Proper kopiere denne regel og beregne det samlede beløb for dig.
-
Adgang og inventar: Oplysninger om det medfølgende inventar og de fællesområder, som lejeren har adgang til, kopieres også over.
-
Kontraktspecifikationer: Hvis der er yderligere betingelser eller særlige vilkår (§10 eller §11) for en lejekontrakt, vil de blive kopieret, så du kan standardisere dine kontrakter på tværs af lejekontrakter.
Når du har kopieret et lejeforhold skal du blot indstille den nye lejers kontaktoplysninger og startdatoer for kontrakt og fakturering. Så er det nye lejeforhold klar til brug.
Hvis du vil kontrollere eller ændre de kopierede data, kan du enten bruge knappen Opdater eller menuen til venstre for at navigere til det ønskede sted for at se oplysningerne.
Tip: Opret en kladde at kopiere fra
Hvis du ønsker standardisering af dine lejeforhold, kan du oprette en kladde til det formål. Det kan især være nyttigt, når du vil ensrette din opsætning på tværs af lejeforhold, fx faktureringsindstillinger, indbetaling af depositum eller kontraktvilkår.
For at finde kladde til lejeforhold skal du blot søge efter navnet, når du vælger den lejekontrakt, du vil kopiere:
Du kan også altid oprette et lejeforhold fra bunden. Det kan være at foretrække hvis du har en helt ny lejekonfiguration eller en speciel aftale med en lejer. Vil du vide mere om hvordan du opretter en lejekontrakt? Så klik her.
Relateret til