Du kan nemt og hurtigt oprette en beboelseslejekontrakt (A10), når du opretter et nyt lejeforhold.
Hvis du har brug for hjælp til at oprette et nyt lejemål eller lejeforhold kan du med fordel gå til vores artikler; Tilføj et lejemål eller Opret et nyt lejeforhold
Når du tilføjer et ny lejeforhold, skal du vælge Lav en ny A10 kontrakt, hvis du ønsker at lave en lejekontrakt - har du allerede en lejekontrakt så tryk på Jeg har en underskrevet kontrakt. Der er herunder nogle ekstra obligatoriske oplysninger, der skal udfyldes om forsyningsselskaber. Du kan også angive yderligere betingelser for kontrakten (§10) og inkludere særlige vilkår (§11). Der er også mulighed for at tilføje en vedhæftning til den nye kontrakt, som sendes sammen med kontrakten til digital underskrift.
Hvis du ikke har udfyldt huslejen før, vil du også blive bedt om at tilføje oplysningerne her.
I det næste trin kan du gennemgå din kontrakt. En ny fane med pdf-filen åbnes, hvor du kan tjekke, om alle oplysninger er udfyldt korrekt. Bemærk, at du skal aktivere pop-ups i din browser (normalt i øverste højre hjørne) for at kunne gennemgå den.
Hvis du vil ændre nogle data, skal du gå tilbage til lejeforholdet og foretage justeringen ved enten at klikke på Opdater på de specifikke oplysninger eller ved at bruge menuen til venstre. Du kan derefter gennemgå den nye version af kontrakten, når du klikker på Gennemgå igen.
Hvis alt ser korrekt ud, er kontrakten klar til at blive underskrevet. Du kan vælge at downloade kontrakten og selv stå for underskrivelsen, eller du kan sende den til digital underskrift (via Contractbook). Hvis du ønsker at sende kontrakten til digital underskrift, skal der tilføjes en e-mail til lejeren.
Når du klikker på Send, vil kontrakten blive sendt til både lejer og udlejer til digital underskrift. Du kan vælge, hvem der skal underskrive for ejeren. Så snart begge parter har underskrevet, vil lejekontrakten automatisk blive gennemgået af os, før aktiveringen af lejemålet starter automatisk.
Når du har sendt kontrakten til digital underskrift, kan den stadig tilbagekaldes, hvis det er nødvendigt. Bare klik på Tilbagekald kontrakt, og linket, der er sendt til din lejer, vil ikke længere virke. Du kan derefter ændre oplysningerne i kontrakten og sende den til digital underskrift igen.
Hvis du vælger at downloade kontrakten for selv at klare underskrivelsen, skal du uploade den underskrevne kontrakt. Denne handling kan ikke fortrydes.
Når du har uploadet den underskrevne kontrakt, skal du godkende dataen, før automatiseringen af din nye lejeforhold starter.
Du kan altid få et overblik over de forskellige statusser for dine kontrakter på lejemålsoversigten. Klik på Lejemål og derefter Kladder for at se en oversigt over alle dine kladder til lejeforhold. I kolonnen Kontraktstatus kan du se, hvilken status kontrakten har for det pågældende lejeforhold.
Hvad betyder de forskellige statusser?
Status | Betydning |
---|---|
Under udarbejdelse | Kontrakten er stadig under udarbejdelse |
Sendt til underskrift | Kontrakten blev sendt til digital underskrift via Contractbook |
Afventer underskrift | Kontrakten blev downloadet, og underskrivelsen håndteres manuelt |
Underskrevet | Kontrakten er underskrevet |
Relateret til